Dagplejestart – uge 2

Har du læst om Annas første uge i dagpleje, som altså var i sidste uge? Ellers kan du lige læse det HER.

Alt i alt gik den første uge jo rigtig fint og jeg så virkelig frem til at se, hvor meget fremskridt vi ville gøre her i uge 2, som jo er den her uge. Men jeg skal love jer, at det blev en stor fe’ fucking løgn.

I mandags – altså første dag her i 2. uge af indkøringen – måtte jeg hente Anna allerede få timer efter, at hun var blevet afleveret. Hun havde fået feber og var faldet i søvn over bordet i dagplejen. Altså som I ser på billedet øverst. Det er ALDRIG nogensinde sket, at Anna er faldet i søvn på den måde før. Alene dét var et tegn på, at noget ikke var helt som det skulle være i hendes lille krop.

Hun sov i barnevognen, da jeg kom ned efter hende. Jeg trillede hende de få meter hjem til os, hvor hun sov videre i en times tid. Det er sgu lidt skægt, som hun kan sove flere timer nede i dagplejen, men hjemme kan det ikke blive til så meget. Bandit.

Hun var egentlig glad og frisk da hun vågnede, hvorfor jeg tænkte, at feberen nok handlede om tandfrembrud. Nå, men det blev jo så også en stor fe’ lyvhistorie. Kort efter frokost brød helvede nemlig løs – i hendes ble – “Heeeeeeeej omgangssyge, din kæmpe store fede idiot”.

Og siden da er vores indkøring altså gået ret meget i stå og der er derfor ikke ret meget at berette om uge nummer 2 i dagplejen, for hun har sgu ikke været der, siden jeg hentede hende i mandags. I går havde jeg faktisk forhåbninger om, at hun kunne komme afsted i dag, fredag. Jeps, endnu en god fe’ løgn. Hun er også hjemme i dag og hun er eddermame ikke i særligt godt humør. Rasende, ked og ekstremt mor-syg på en og samme tid. Stakkels mus. Og stakkels mor. Altså mig.

Der er ikke pisse meget at gøre ved, at hun lige blev syg på det her meget ubelejlige tidspunkt. Det er bare mega meget uheldigt og trælst. Og hele ugen har jeg været kæmpe frustreret over, at indkøringen er løbet af sporet til fordel for lortebleer i spandevis. Og opkast og vasketøj ikke mindst. Øv! Den anden dag fik jeg endda lige en tudetur over det. Det gjorde jeg faktisk også i morges. Det går mig nemlig på, at vi ikke er så langt med indkøringen, som vi kunne have været. Jeg skal starte på arbejde på mandag og helt ærligt, så var jeg altså mentalt noget mere klar til det, før Anna blev syg. Tanken om at skulle aflevere Anna til længere dage i dagplejen, før hun er faldet ordentligt til, gør sgu da lidt nas i mor-hjertet. Heldigvis har vi i forvejen lavet plads i kalenderen til en længere indkøring af Anna, hvilket betyder at de 3 dage før påsken i næste uge også er sat af til indkøring. Der holder Jonas nemlig fri og kan så tage over, så hun stadig kan have korte dage og falde mere til. Dét er virkelig vores redning lige nu, hvor vi har mistet nærmest hele 2. uge af min indkøring med hende. Derefter render vi ind i helligdagene og ugen efter påsken, er også en kortere uge, hvor hun også skal holde to fridage yderligere. Derefter er der simpelthen ikke andet at gøre, end at køre på. Da starter hverdagen nemlig for alvor for os alle sammen. Puuuuh, jeg venter med at bekymre mig til den tid.

Heldigvis er hun landet et godt sted, hvor hun jo allerede er glad for at være, så snart hun lige har reageret på, at mor har sagt farvel og er gået sin vej igen. Det trøster jeg mig meget med. Og jeg véd, at de er gode til at favne og rumme hende i dagplejen, så hun skal nok være i trygge og meget kærlige hænder, mens vi er på arbejde.

På mandag er Anna forhåbentlig frisk igen, så hun kan komme afsted. Der skal hun fejre sin første fødselsdag med de andre rødder og mon ikke, at det nok skal blive rigtig godt 🙂

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar