Godnat min lille skat – del 3

Så er jeg klar med 3. del af min serie om at opfinde et nyt putteritual til en lille tumling, som hele sit (mega korte) liv er faldet i søvn med en sutteflaske i munden. Hun valgte selv flasken fra, hvorfor vi havnede i den her situation.

Læs eller genlæs de første indlæg i serien her:

Godnat min lille skat – del 1

Godnat min lille skat – del 2

I det seneste indlæg læste I om mine værdier i forhold til det der putning. Hvad jeg vægter højt og hvad jeg aldrig kunne drømme om at gøre. Så det vil jeg ikke gå så meget i detaljer med i det her indlæg. Lad os da bare kaste os ud i det, som det hele i virkeligheden handler om:


Hvordan putter vi Anna til natten?

Faktisk gør vi det ikke på samme måde, men det vender jeg lige tilbage til senere. Putteritualet som jeg beskriver her, har jeg kørt siden d. 21. april, så det er jo faktisk ikke nyt-NYT mere. Nu er det kun lidt nyt.

Anna bliver typisk puttet et sted mellem kl. 18.30-19.00. Det er stadig meget forskelligt, hvor træt hun er om aftenen, men alt det her med at gå i dagpleje er jo også stadig ret nyt for hende og det har været en lidt rodet opstart med masser af sygdom, feriedage, helligdage m.m.

Forud for putningen spiser Anna aftensmad ved 17 tiden. Hun får bare det, som vi spiser. Nogle gange supplerer jeg med noget grød ved siden af, hvis aftensmaden ikke umiddelbart vækker hendes interesse. De første par dage efter sutteflasken kom ud af billedet, prøvede vi at give hende grød ved 18.30 tiden. Altså i stedet for flasken. Men det fungerer ikke for hende, da hun ofte er alt for træt på det tidspunkt. Hun gider ikke spise, når hun er alt for træt. Derfor får hun det nu til aftensmaden, hvis der er behov for det.

Efter aftensmaden bliver hun vasket eller kommer i bad. Derefter bliver hun smurt ind i creme fra top til tå – gerne med massage, hvis hendes tålmodighed holder til det. Til sidst får hun nattøj på, inden vi går ind i stuen. På det her tidspunkt passer det oftest med, at klokken er blevet 18.00. Her plejer vi alle tre at se nyhederne i fjernsynet. Alt efter hvor træt Anna er, sidder hun enten med i sofaen eller også leger hun på gulvet. Ved 18.15 tiden slukkes tv’et og gardinerne rulles ned i stuen. Så er der nemlig fuldstændig ro. Vi begynder typisk at få ryddet alt legetøjet lidt op, hvis det kan lade sig gøre, uden at hun roder det hele ud igen.

Når klokken er blevet 18.30 venter vi egentlig bare på, at Anna viser os, at hun er træt og klar til at komme i seng. Faktisk sker det oftest lige omkring kl. 18.45. Her får hun børstet tænder efterfulgt af en tår vand. Hun får sin sut og sin kaninbamse, hvorefter det oftest er mig, der tager hende med op på hendes værelse.

Annas værelse er fuldstændig mørkelagt, da det er sådan hun bedst finder ro og forstår, at hun skal sove. Da vi skiftede over til sommertid for nogen tid siden, kunne vi faktisk mærke ret meget på hende, at det var helt lyst udenfor. Det forvirrede hende.

Jeg tænder en lille bitte vågelampe, så vi stadig kan se hinanden, men uden at det forstyrrer mørket i at lade hende vide, at det er puttetid. Så læser vi en bog sammen. Her sidder hun enten på mit skød i lænestolen eller står/sidder i sin tremmeseng. Bogen vi læser er den samme hver aften. Faktisk er det en sang. “Bjerget i skoven”, som du måske kender. Det har altid været en af mine yndlings børnesange. Oftest læser vi bogen to gange for gentagelsens skyld (det tager ikke mere end et par minutter at komme igennem den), men nogle aftener er hun simpelthen for træt og så nøjes vi med den ene gang.

Når vi har læst og lagt bogen væk, får hun en krammer og en masse kys. Jeg siger godnat og lægger hende ned i sengen. Det er det sidste jeg siger til hende, inden hun falder i søvn. Resten af putteritualet foregår uden ord. Jeg slukker vågelampen og tænder for hendes søvnmeditation – Natbjørnen Tjugga. Måske kender du den? Jeg synes det er noget af det hyggeligste i hele verden. Jeg bliver selv helt træt, når jeg hører den.

Og nu tænker du sikkert: “Jamen lægger hun sig så bare til at sove sådan der?” – Nej. Gu’ fanden gør hun da ej. Det ville sgu da være for nemt 😉

Hun rejser sig op og når hun gør det, så lægger jeg hende stille og roligt ned igen uden at sige noget. Nogle gange rejser hun sig kun op et par gange. Andre gange er det 500.000 gange. Eller sådan kan det føles i hvert fald. Men jeg lægger hende stille og roligt ned hver gang. Hun kan godt finde på at brokke sig lidt, men oftest er det ikke ret meget bøvl fra hendes side. Få gange har hun grædt og været ked af det. Da jeg har taget hende op, krammet hende, kysset hende og ladet hende falde til ro. Så bliver hun lagt igen, når hun er klar. Det fungerer fint og hun begynder som regel ikke at græde igen.

I takt med, at hun ligger mere og mere stille i sengen, skruer jeg ned for lyden på Tjugga. Så skal hun nemlig lytte mere efter. Jeg står altid lige ved siden af hendes seng. Nogle gange med en hånd på hende, hvis hun har brug for det. Det er lidt forskelligt, om hun vil have det. Til sidst falder Anna i søvn helt af sig selv, men med mors tryghed indenfor meget tæt rækkevidde. Jeg bliver typisk stående i værelset i en 5 minutters tid efter hun er faldet i søvn, hvorefter jeg lister ud.

Sådan foregår det altså. Vores nye putteritual. Jeg synes sgu det fungerer. Hun får både tryghed, nærhed og kærlighed. Hun bliver trøstet omgående, hvis hun græder. Hun har sin mor ved sin side helt til hun falder i søvn og skal derfor ikke falde i søvn alene. Jeg bruger oftest 15-20 minutter på at putte hende på den her måde og det er bestemt ikke lang tid jo. Nogle gange går det hurtigere, andre gange bruger vi længere tid. Det længste tid jeg har brugt er 45 minutter. Det var på en aften, hvor hun syntes, at det hele skulle gå op i hat og briller i stedet for.


Lige i tiden er det oftest mig, der putter Anna. Mest for at få en rutine med det her putteritual, så det bliver gjort på nogenlunde samme måde. Jonas har forsøgt at gøre brug af det nogle gange, men underligt nok, så fungerer det ikke, når han putter hende. Hun går gerne ret meget bananas så. Så ved Jonas får hun oftest lov til at falde i søvn i arm, hvorefter han så lægger hende i sengen, når hun sover. Whatever works, ikke? Jeg synes i hvert fald det er fint, hvis det er det, der virker bedst for dem.

Når Anna har sovet et sted mellem 1.5 – 3 timer, kalder hun på os og vil ind til os at putte. Hvis det er allerede efter 1.5 time, kan det godt være lidt øv, hvis vi ikke selv er gået i seng endnu. Men der er no mercy. Vi får hende ikke til at sove videre i egen seng. Hun vil have sin mor og far – i mors og fars seng. Basta bum! I hverdagene er Jonas flink til at smutte op i seng og putte med hende, da han jo alligevel skal op før fanden for sko på. Så har jeg lidt ro for mig selv om aftenen. I weekenden skiftes vi lidt til at gå tidligt i seng med hende, hvis hun kalder tidligt. Ind i mellem er vi jo også heldige, at der går længere tid før hun kalder.

Ingen af os har lyst til at ændre på, at hun kommer ind til os. Ingen af os gider “kampen” med hende og desuden synes vi, at det er helt fair, at hun søger trygheden i at sove sammen med os. Så det får hun lov til, så længe hun har brug for det. Selvom vi ind i mellem sover i nogle underlige stillinger eller med en blerøv lige i hovedet, så fungerer det bare godt med det der samsovning. Det er trygt og rart – særligt for Anna og det giver os mulighed for at være sammen, selvom det blot er i søvnen. I en travl hverdag, hvor vi ofte kun ses nogle timer om dagen, så er det lidt som om, at vi indhenter noget samvær på den måde. Det kan jeg sgu egentlig meget godt lide. Faktisk sover jeg ad helvedes til, hvis Anna ikke ligger ved siden af mig. Måske er jeg i virkeligheden den, der har mest brug for samsovning? 😉


Det var det. Snakken om putteritualet. Jeg er ret positivt overrasket over, at det ikke har været sværere at finde på en ny rutine. Havde egentlig forventet, at det ville kræve flere kampe og hårde aftener, hvilket jeg også synes havde været forståeligt. Men det er jo bare gået så fint. Så bliver det spændende at se, om det fortsætter ligeså godt eller om hun pludselig sadler om og nægter fuldstændig. Man ved aldrig helt med hende 😉

Skriv et svar