Jeg har ikke mere at sige – Et farvel til bloggen

Det her indlæg er sgu ret meget anderledes end de indlæg, jeg plejer at skrive. Faktisk er det mere en slags servicemeddelelse end et decideret blogindlæg. For egentlig er jeg bare lige tjekket ind i dag, for at sige farvel og tak til jer.

Farvel og tak til alle jer der har læst med. Jeg ved at nogle har fulgt med helt siden jeg startede på www.fertilitetsliv.dk i sin tid, mens andre er nytilkomne.

Jeg har ikke mere at sige. Derfor lukker bloggen i dag. Det er naturligvis ikke en spontan beslutning, men noget jeg har taget tilløb til den seneste tid, mens jeg har mærket efter helt nede i maven. Jeg er simpelthen løbet tør for ord. Men også for lyst og motivation.

Jeg har været med til at belyse mange ting med mit skriveri. Det startede med sygdom og ufrivillig barnløshed, blev så til en svær graviditet og en endnu sværere tid som nybagt mor til en skrigebaby med kolik og refluks. Det har også handlet om en svær barndom med mobning og resultatet der fulgte med i form af dårligt selvværd og selvtillid. Det har handlet om vægttab, tanker om livet som mor – både de gode og de dårlige. Det har handlet om at være bange for at ønske sig flere børn og om tabuet omkring enebørn. Det har også handlet om bøger, test af produkter, podcasts og andet hverdagssnak. Vi har været langt omkring og jeg er faktisk ret stolt af, hvad jeg har haft mod til at sætte ord på og lade andre læse med på. Jeg er fuldt ud tilfreds med, hvordan det er gået med mit blog-eventyr.

Og jeg har fuldstændig ro i maven, når jeg nu lukker ned og takker af. For jeg har virkelig ikke mere at sige. I hvert fald ikke noget der skal komme til udtryk i skriverier herinde. Du kan selvfølgelig stadig fange mig på Instagram (@leahrundblad), hvor jeg fortsat vil være aktiv og dele ud på godt og ondt, når der er noget at dele ud af. Der vil naturligvis også fortsat komme billeder af sødeste Anna der. Så find mig endelig der, hvis du ikke allerede har gjort det.

Men Leah, hvad skal du så nu?

Egentlig bare det jeg plejer. Gå på arbejde, være Jonas’ kone og Anna Olines mor. Jeg skal fortsætte mit vægttab, være nogens datter, nogens lillesøster og nogens moster. Og nogens veninde naturligvis. Jeg skal dyrke mine kreative sysler og så skal jeg nok til at skrive på og om noget helt andet. For er der noget, jeg har lært om mig selv – takket være min blogskrivning de seneste år – så er det fandme, at jeg KAN skrive og formulere. Og jeg skriver og formulerer sgu godt. Skrivning er ikke et afsluttet kapitel i mit liv.


Igen: Tusind tak til jer der har læst med. Jeg glædes over at vide, at flere har fået noget ud af at læse med. At nogle har kunne relatere og forstå. Der er blevet grint og der er blevet grædt. Præcis som jeg gerne ville det.

Tak! Tak! Tak! – Og kan I så have det pisse dejligt 🙂

2 comments / Add your comment below

  1. Eeeej det er jeg fandme ked af at høre. Jeg har elsket at følge med og har læst hvert eneste indlæg på din blog – kommer virkelig til at savne alle dine skriverier herinde! ❤️

    MEN, det er også vigtig at stoppe når man ikke længere har lysten til det (håber nu alligevel du begynder at blogge igen på et tidspunkt 😜)
    Man skal ikke “blogge, bare for at blogge” – og hey, skriv så lige en bog!

  2. Kære Leah. Jeg har en dreng fra 7. april 2018, og selvom jeg ikke har været igennem PCOS- og fertilitetshelvedet, har jeg alligevel kunne relatere til rigtig mange af de emner, du har haft oppe at vende. Jeg bor lige overfor dagplejen, så jeg har tit set både dig og Jonas hente Anna, og jeg tænkte tit på, da jeg havde barsel, hvem mon hende den megaseje med barnevognen var, som altid travede vejene tynde i raskt tempo uanset vind og vejr – det fandt jeg så ud af senere hen sørme var kvinden bag den blog, jeg var begyndt at følge 🙂
    Vil ønske dig tillykke med beslutningen om at følge din mavefornemmelse og stoppe, det er prisværdigt at lytte til den og turde følge den. Men det er nok egentligt et gennemgående kendetegn ved mange af dine indlæg – at du netop følger din mavefornemmelse, uanset hvad andre råder dig til eller mener om det. Det er sejt! Tak fordi jeg måtte læse med.

Skriv et svar