Instagram og lidt om weekenden, der venter

Instagram og lidt om weekenden, der venter

Her er lige en lille smagsprøve på min instagram profil. I kan finde mig HER, hvis I har lyst til at følge med. Jeg er altid flink til at dele, når jeg har skrevet et nyt indlæg på bloggen. Jeg har også en side på Facebook, som kan følges HER

I dag skal jeg til tandlæge. Av, av. Dem er jeg ikke så pjattede med. Jeg har smadder ondt i den højre side af overmunden. Lige dér, hvor der endnu ikke er kommet en visdomstand. Måske vil sådan en satan til at bryde igennem nu? Det gør i hvert fald knaldhamrende ondt og det kan efterhånden mærkes i det meste af højre side af ansigtet. Godt du er kommet afsted i god tid, Leah. Not! – Nå, men jeg skal faktisk til tandlægen allerede her kl 10.10 fredag formiddag. Heldigt for mig og lille’pigen, er farmor og farfar til rådighed i dag, så de svinger lige forbi og agerer barnepiger akut. Dét er skønt, at det lige kunne passe sammen! Og det tror jeg faktisk slet ikke, at de har noget i mod. Det er anden gang, at lille’pigen skal passes og første gang, at det er af farmor og farfar. Jeg tør ikke sige, hvem af dem, der glæder sig mest 😉 

Senere i dag kommer min mor på besøg, som hun plejer nærmest hver fredag. 

I morgen skal vi hygge med farmor og farfar igen. Planen er, at besøge Skulpturparken i Blokhus, som skulle have den fineste juleudstilling. Det glæder jeg mig til 🙂 

Søndag er der ikke de store planer, men mon ikke vi får en god dag alligevel. Håber I derude har nogle dejlige planer for weekenden. Håber i hvert fald, at I får en dejlig en af slagsen 🙂

Mit efterår i billeder

Mit efterår i billeder

Efteråret har været skønt i år. Faktisk er det jo, rent kalendermæssigt i hvert fald, stadig efterår. Jeg synes bare, at bladene efterhånden er blæst af de nu skaldede træer og det hele er bare lidt mere gråt i gråt. Og så er det koooooldt. Så det er ikke helt det efterår, som jeg bedst kan lide mere. Men efter et vidunderligt efterår med løvfaldsommer og en masse gåture, så jeg er faktisk rigtig tilfreds og klar til vinteren. Og ikke mindst julehyggen, som venter rundt om hjørnet.

I oktober fik jeg gået en masse med barnevognen. Faktisk blev det til hele 317,5 km. Det har nu også kunne mærkes i benene og de ømme lorte efter-graviditets-led. Jeg har ikke sat noget mål for november i forhold til gåture, så det tager vi som det kommer. Jeg forestiller mig at vejret gør, at lille’pigen og jeg kommer til at hygge mere hjemme 🙂

Men på de mange gåture i det skønne efterårsvejr, er det blevet til nogle meget fine efterårsbilleder, som jeg lige vil vise jer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brylluppet der var en hemmelighed

Brylluppet der var en hemmelighed

Sådan så vi ud for 4 år siden den 30. august 2014. 24 år begge to, slankere og en havde lidt mere hår på hovedet, end hvad der er tilfældet i dag. Jeg siger ikke, hvem det er. Det må I selv gætte 😉

Vores bryllup var anderledes end de flestes. Det var småt, men godt og så var det pisse hemmeligt. I hvert fald for mange. Der var ikke noget frieri. Medmindre man regner det som et frieri, når jeg en tilfældig eftermiddag siger til Jonas: “Vi kan jo også tage at blive gift”. Ja, jeg har altid været mere romantisk anlagt end gennemsnittet 😉

Faktisk startede vores bryllup, som noget helt andet end det så endte med at blive. Vi stod med en pæn sum penge og var i gang med at planlægge en stor fest med mange gæster. Rold Storkro var reserveret til den 25. juli 2015. Det vidste kun vores forældre og søskende. For alle andre var det hemmeligt. Vi havde en liste, med alt hvad der skulle bookes, findes og forberedes. Musik, mad, indbydelser, kjole, sko, make-up, håropsætning, jakkesæt, transport, valg af kirke, gæsteliste, pynt, program, taler, toastmaster, forlover osv. For det er jo sådan “man gør” det der med bryllup, ikke? Men så blev vi pludselig en smule kvalt. Kvalt i planlægning. Og kvalt i et fremtidigt bryllup, som ikke afspejlede os. Så vi ringede til kroen og aflyste vores reservation. I stedet rykkede vi datoen næsten et helt år frem i kalenderen…..

I april 2014 fik vores forældre og søskende en invitation til bryllup den 30. august 2014. Dog uden at få noget som helst at vide om, hvad der skulle ske på dagen. På samme tid fik de besked på at tie stille med det. Nogen blev vist lidt overrasket over, at det allerede var lige om lidt og ikke i juli 2015 som først planlagt. Og hvorfor måtte de ikke vide, hvordan dagen skulle forløbe?

Men nu til selve dagen

Lørdag den 30. august 2014 vågnede jeg hjemme på mit gamle værelse hos min mor. Min storesøster havde også sovet der. Min mor også, men hun plejer jo også at sove hjemme hos sig selv. Jeg vågner op til en morgengave fra Jonas. Et flot armbånd i guld, som jeg den dag i dag altid har på og samlet set kun har haft af ganske få dage siden vi blev gift. Det ringer snart på døren og ind kommer min frisør og hendes søster, som forstår sig på make-up.

Både min mor, min søster og jeg selv får ordnet hår og make-up. Det var ligesom min gave til dem på dagen. Og så var det tøsehygge på et meget højt plan. Som en semi-sjov sidebemærkning kan jeg nævne, at jeg også får make-up på knæene. Få dage før brylluppet er jeg nemlig ude at løbe. Her falder jeg og gør temmelig grim skade på begge mine knæ. En klassisk Leah-ting.

I den anden ende af byen er Jonas i vores daværende lejlighed. Han mødes med sine forældre, farmor og lillesøster. De får morgenmad sammen, inden de også skal gøre sig klar til dagen.

En limousine dukker op på adressen ved vores daværende lejlighed. Den henter vores gæster som altså tæller min mor, min søster, Jonas’ mor og far, lillesøster og farmor. Min søsters mand skal også med, men han er lige nu et andet sted.

Mens Jonas og vores gæster hygger sig i limousinen, der har kurs mod kirken, er jeg blevet hentet af min fætter, som agerer min chauffør for første del af dagen. Hans søde kæreste har pyntet deres bil så fint, sørget for champagne og rød løber. Jo, jo. Jeg blev taget med bukserne nede. Selvom jeg ikke havde bukser på. Min fætter og jeg er hjemme i min søsters lejlighed, hvor hendes mand er. Sammen sætter vi tre nu også kurs mod kirken.

Kirken er Hammer Kirke i Grindsted, hvor jeg er vokset op. Den ligger midt ude i skoven og det er den fineste kirke, jeg nogensinde har set. Selvfølgelig skulle vi giftes her. Da jeg ankommer med min søsters mand, sidder Jonas og de andre allerede inde i kirken og venter. I har jo allerede set, at vi var et småt selskab. 9 personer i alt. Så selvom Hammer Kirke er en meget lille kirke, så var der stadig god plads. I har nok også regnet ud, at jeg ikke gik alene op ad kirkegulvet. Jeg mistede min far da jeg var 21 år gammel. Han døde 3 år før vi blev gift. Han ville have været mit førstevalg, havde han været her. Men I stedet spurgte jeg min søsters mand. Absolut det eneste rigtige valg, når det ikke kunne være min far.

Nå, videre med historien. Vi venter længe i våbenhuset, for præsten havde fandme glemt sin præstekrave der hjemme. Så han var kørt hjem efter den. Det hører man ikke om så tit. Det var i øvrigt den samme præst, som konfirmerede mig i sin tid.

Selve vielsen er så fin, som den kan være. Meget nede på jorden. Intim fordi vi ikke er ret mange. Det er i øvrigt en specielt følelse at være samlet så få mennesker i en kirke til en så glædelig begivenhed.

Efter vielsen blev der taget de obligatoriske billeder. Omringet af stolte forældre og søskende, en farmor og en svoger. Bare lige de allerbedste.

Da vi skal ud af kirken er det naturligvis ikke særligt rart vejr. Medmindre man elsker regnvejr på en dag, hvor håret og make-uppen helst bare skal spille hele dagen. Men til gengæld har vi hørt, at regnvejr på bryllupsdagen medfører rigdom i ægteskabet. Vi glæder os stadig til at vinde i lotto.

Udenfor i øs’ pøs’ regnvejr venter 2 chauffører. Den ene er ham fra limousinen. Han skal køre vores gæster hjem til os igen. Den anden er føren af en vældig fin og fancy bil, som jeg overhovedet ikke kender navnet på. Men han skal køre Jonas og jeg hjem til os.

Dette billede bliver nu delt på facebook. Det er sådan man i dag hurtigst får en besked ud til alle man kender. Det væltede ind med lykønskninger resten af dagen fra meget overraskede venner, veninder, familie og bekendte. Men endelig var hemmeligheden ude. “Men Leah, hvorfor var det hemmeligt?”. Egentlig ønskede vi os bare ikke en masse opmærksomhed omkring det. Det skulle bare handle om, at vi skulle giftes med hinanden og sige ja til at dele resten af livet sammen. Ikke andet end det. Bare os og vores nærmeste. Og vi holdte det hemmeligt inden, fordi vi simpelthen ikke så nogen grund til at fortælle det højt, når vi nu havde inviteret så få. Altså ligesom: “Nårh ja, vi skal i øvrigt også giftes. Men du er ikke inviteret”. Ej, det holder ikke rigtig.

Nå, men vi ankommer til den lejlighed, som vi boede i på daværende tidspunkt. Den er pyntet flot op med balloner og andet krims krams. Det har min fætter og hans kæreste stået for. De var i øvrigt vores naboer den gang.

Faktisk var det ikke meningen, at vi skulle have siddet hjemme hos os. Vi skulle have været nede i den nærliggende park ved limfjorden. Her skulle vi have haft picnic med drikkevarer og snacks. Vi skulle have siddet i græsset med bare tæer og nydt solens stråler. Der skulle have været taget flotte billeder i skønne omgivelser. Men det gad vejrguderne pisse meget ikke være med til. Så vi holdt picnic hjemme i lejligheden. Men heldigvis hyggede vi os lige godt alligevel.

Og i stedet for billeder i skønne grønne omgivelser blev det bl.a. til det her:

Det er vores yndlings billede fra dagen. Det er anderledes, personligt, afslappet og så er det lige os. Og det udstråler heldigvis, at vi havde en dejlig dag trods regnvejr.

Efter nogen timers hygge inviterer vi til middag på Prinses Juliane i Aalborg. Til de der ikke kender denne fantastiske restaurant, kan jeg da fortælle, at det er en restaurant på et skib, som ligger i havnen lige ved Limfjordsbroen. Her har vi nogle fantastiske timer med god mad og hygge. Heldigvis var vejret også blevet bedre.

Faktisk har vi hvert år siden fejret vores bryllupsdag på samme restaurant og spist samme menu. Det er en fantastisk hyggelig tradition, som vi håber at bevare så længe det er muligt. Dog skal vi ikke afsted i aften. Vi skal til gengæld hygge os her hjemme med vores lille datter. Jeg er stadig på ingen måde klar til, at hun skal passes endnu. Og det er ikke lige stedet, hvor man tager en baby med. Så vi gemmer den fornøjelse til næste år. Så kan vi også glæde os det mere.

Nå, men da vi skal hjem går vi fra den ene yderlighed til den anden. Vi startede dagen i limousine og efter maden foreslår min svigerfar, at vi tager bussen hjem igen. Så kunne vi også lige få en lille gåtur op til busstoppestedet.

Jeg kan her til oplyse, at der kommer mange blikke, når et brudepar tager bussen. Nogle tog endda billeder af os. Men igen, så var det lige os. Uformelt og afslappet.

Hjemme i lejligheden er det tid til bryllupskage og gaveåbning. Min fætter og hans kæreste har igen pyntet op og gjort fint. Resten af aftenen er de også med. Det fuldender vores dag, at de er med. De er nogle af vores bedste venner.

En bryllupskage er ikke ret stor, når man er et lille selskab. Men den var fin og var en god afslutning på en god dag. Resten af aftenen gik med gaveåbning og afslapning. Man er træt efter sådan en dag. Også selvom dagen var uformel, afslappet og tilbragt kun i selskab med de nærmeste.

Vores bryllup var en fantastisk dag og noget vi husker tilbage på med stor glæde. Vi er glade for, at vi fulgte vores hjerter og mavefornemmelse og ikke holdte en kæmpe stor fest. For det havde ikke været os.

Dagen efter brylluppet var vi et smut forbi den kirkegård, hvor min far ligger begravet. For hvor skulle min brudebuket ellers ende? <3

 

Hvert år får vi taget et billede med samme paraply og gummistøvler, som fra vores yndlings bryllupsbillede. Det bliver sjovt at kigge dem igennem om mange år 🙂

Hvis jeg skulle .. #2

Hvis jeg skulle .. #2

.. Blive bedre til noget, skulle det nok være at begå mig i et køkken. Gad da godt være sådan en, der kunne lave vildt lækker og flot mad. Og gerne alt slags mad. Men i virkeligheden interesserer det mig ikk’ en fløjtende prutfis og derfor er det Jonas, der er madmutter her hjemme. Han er faktisk også ret god til det!

.. Rejse i morgen, da står en rejse til Italien højt på listen. Men det er der også så mange andre steder, der gør. Vi har alt for mange rejsedrømme.

.. Vinde en pæn sum penge i lotto, ville jeg nok spørge Jonas om vi ikke skulle få bygget et nyt hus. Vi er egentlig ret glade for det vi har, men muligheden for at få bygget et helt nyt, hvor vi bestemmer alle detaljer, ville være svært at sige nej til. Desuden ville jeg ønske mig en konebil. En lille VW UP ville snildt kunne gøre det. Og ellers ville jeg forkæle venner og familie, sørge for at rejse en masse i fremtiden med Jonas og vores datter. Og så gemme en pæn sum til vores gamle dage, så vi ikke skal blive gamle på arbejdsmarkedet. Og donerer til velgørenhed. Nå, men den lottogevinst skal da vist nok få ben at gå på.

.. Ringe til nogen i himlen, ville jeg ringe til min far og spørge, hvad han fordriver tiden med. Og bede ham om at hilse alle de andre.

.. Flytte til et andet sted i Danmark, og slet ikke tænke på, hvor min familie og venner bor i dag, ville jeg godt kunne finde på at flytte til Bornholm. Der er så hyggeligt der og der er noget ved “ø-livet”, som tiltaler mig. Men jeg er nordjyde og det bliver nok aldrig lavet om.

.. Fortryde noget her og nu, ville det være, at jeg ikke gav amning en chance mere, da jeg kom hjem fra den rædselsfulde indlæggelse på Barselsafsnittet. Jeg kan stadig ikke helt slippe tanken om, at lille’pigens start på livet måske havde været mindre hård. Og den dårlige samvittighed hjemsøger mig stadig. Men det betyder ikke, at jeg ikke stadig synes, at der er nogle pisse fede grunde til at have et flaskebarn. 

 

Fik du læst om de 10 ting som graviditeten har efterladt mig med

Valentinsdag – Er det noget amerikansk pladderfis?

 

I anledning af Valentinsdag som er i morgen, onsdag d. 14. februar, vil jeg lige dele et par kærlige tips, som kan gøre dagen lidt mere fuld af kærlighed for alle. Valentinsdag er jo kendt som “de elskendes helligdag” og traditionen går på, at man udveksler kort, blomster, chokolade eller andre fine gaver, som et bevis på gensidiges kærlighed. Hvis man altså vil.

 

For Valentinsdag deler jo, som så meget andet, vandene her i det ganske danske land. Jeg forstår ikke helt hvorfor. Eller rettere, jeg forstår måske ikke behovet for at kritisere dagen. Kritikken på Valentinsdag går ofte på, at det er noget amerikansk pladderfis, der er til for at styrke salget af chokolade og røde roser. Noget rigtig kommercielt pis. Denne kritik kommer ofte fra de, der også hylder fastelavn fremfor halloween og fred være med det. Man har fuldstændig ret til, at have den mening man har. Der findes vist ikke rigtigt og forkert her og man bestemmer jo selv, om man kaster sine penge efter det amerikanske pladderfis eller ej.

 

Jeg synes dog man skal huske på, at det der Amerika ellers har haft mange andre gode ideer, som vi forbrugere nok ikke kan se os udenom at benytte os af ind i mellem. Jeg mener, mange har jo en iPhone som forlængelse af deres højre arm, mens andre ind i mellem kan finde på at besøge McDonald’s eller drikke lidt af en Coca Cola. Nogle benytter sig endda af gode tilbud på Black Friday, mens andre uhygger til halloween. Alt sammen ligeså amerikansk som Valentinsdag.

 

Her hjemme, altså hos Jonas og mig selv, dyrker vi ikke Valentinsdag i sådan nogen særlig grad. Men det er ikke fordi, at vi ikke kan lide dagen. Den 14. februar handler for os mere om, at vores dejlige niece har fødselsdag den dag. Skøn pige, som i øvrigt ikke kan have fødselsdag på andre dage end den dag, hvor man fejrer kærligheden. Jeg tror da nok, at Jonas ind i mellem har haft blomster med hjem på Valentinsdag og det er jeg vist sjældent blevet ked af.

 

I bund og grund forstår jeg nok bare ikke, hvordan man kan kritisere en dag, der handler om kærlighed. Man kan jo bare vælge ikke at dyrke det og så lade dem der gerne vil fejre det, hygge sig med det. Så er alle glade. Og vi kan vel alle blive enige om, at blomster, chokolade eller søde ord sjældent har gjort nogen kede af det. Lige meget hvilken dag man giver eller får det på.

 

Nå, men når det så er sagt og min holdning er blevet ytret, vil jeg lige give nogle fif til dem, som gerne vil fejre kærlighedsdagen i morgen. Bare nogle af de ideer, som jeg tænker kan bringe rigtig mange smil og rigtig meget kærlighed. Og i virkeligheden behøver det jo hverken at koste en formue eller kræve specielt meget arbejde.

Se med her:

 

  • Blomster. Let og enkelt, men gud hvor kan de bare skabe megen glæde. 
  • Chokolade. En klassiker og sukker falder som regel i god jord hos de fleste.
  • En date. Invitér din valentine ud at spise. Mange restauranter ynder, at pynte lidt ekstra hyggeligt op på Valentinsdag. Det gør det jo kun hyggeligere.
  • Et kort. Simpelt og enkelt også. Kan også udføres uden at kaste en masse penge i det amerikanske pladder. Skriv et personligt skriv til din udkårne. Det er ægte og personligt og fejer benene væk under de fleste. Nok særligt os kvinder.
  • Den gode gamle tur i biffen eller film og hygge på sofaen hjemme, bliver aldrig hverken for gammel eller kedelig. Alle elsker film. Og de fleste elsker popcorn.
  • Forkælelse af ham/hende eller måske DIG SELV. For ja, man må vel også være god ved sig selv på Valentinsdag. En tur i spa, en overnatning et dejligt sted eller en tur på en skønhedsklinik af en art. Mulighederne er mange og de fleste muligheder er gode.
  • Lige det han eller hun ønsker sig. Måske var der en ting på ønskelisten til jul, som ikke endte under juletræet. Overrask ham/hende med den ting nu.
  • Skru’ op for hjemmehyggen. At fejre kærligheden kan jo sagtens foregå hjemme. Åbn en flaske vin, lav noget lækkert mad, gang i stearinlysene osv. Det kan godt lade sig gøre.

 

Med ovenstående har jeg jo overhovedet ikke opfundet den dybe tallerken, men det er ting, som jeg selv ville sætte stor pris på. Både på Valentinsdag, men også en helt almindelig anden dag. Men hvem ville ikke også det?

Og jeg har naturligvis kun skrevet dette indlæg som et hint til min mand, Jonas. Men I andre må godt tage det af det, som I kan bruge. Ej, pjat og spøg til side.

 

Rigtig glædelig Valentinsdag til jer i morgen, hvis I skal ud eller hjem og fejre kærligheden. Ellers bare rigtig god onsdag 🙂

 

Kærligst Leah

Endnu en blog i det store “blogger-hav”

Velkommen til dig og til mit første blogindlæg.

Lige siden barnsben og de første klassetrin i folkeskolen har jeg været glad for at skrive. Faktisk var det noget af det eneste, der var noget ved i skolen. Det var også dét, jeg var bedst til. I mit voksne liv har jeg startet på flere uddannelser og stoppet ligeså mange af dem igen. Jeg har kun gennemført én af dem. Det der med at finde sin plads i samfundet var ikke let. Jeg passede aldrig sådan helt rigtigt ind i kasserne og jeg fik aldrig helt følelsen af, at det jeg lavede var det rigtige. Nogle af jer der kender til det? Jeg er i dag uddannet lægesekretær og er egentlig rigtig glad for mit fag. Det opfylder mange af de ønsker, jeg har til dét jeg skal beskæftige mig med resten af mit liv. Men der mangler nu stadig noget. Bare en lille smule.

I foråret 2017 startede jeg som blogger på www.fertilitetsliv.dk. Et site der handler om ufrivillig barnløshed og alt hvad dette indebærer. Her delte jeg ud af den kamp for ønskebarnet, som min mand og jeg kæmpede på det tidspunkt. Skulle det have interesse er alle mine tidligere blogindlæg stadig at finde på deres side under fanen med tidligere blogmanagere.

Det bedste ved tiden på Fertilitetsliv var, foruden det at få luft for mine frustrationer og sorger, samt at være en hjælp for andre i samme situation, at skrivningen fyldte mere i min hverdag igen. Når jeg skriver, er det som om at nogle brikker bare falder på plads. På de helt rigtige steder. På den helt rigtige måde.

Jeg er siden hen, af lykkelige årsager, stoppet som blogger på Fertilitetsliv, men lysten til at skrive mere i hverdagen har jeg taget med mig. Men hvordan griber man så lige det an? Altså uden det skal blive en komplet fiasko. Sætter man sig ned og skriver en bog og håber på, at den er god nok til at blive udgivet? Tager man mere uddannelse for at blive dygtigere? Skriver man dagbog for sig selv? Finder man sin indre digter (jeg har aldrig haft en indre digter) frem fra dybet? Altså, heldigvis kræver skrivning ikke mere end alfabetet og en computer. Papir og blyant, hvis man kører det lidt “old school”. Så det er da til at komme i nærheden af.

Hvorfor så endnu en blog i en verden med alt for mange blogs?

Ja, hvorfor ikke? Der findes utallige blogs derude, nogle bedre end andre. Jeg læser selv en lille bid af dem og det er jo nok her i gennem, at ideen til at starte min egen er opstået. En ide jeg har gået med i et par år nu og som jeg nok i virkeligheden skulle have gjort noget ved tidligere. Men det er jo også nemt nok at sige nu, ikke? Bedre sent end aldrig og man fortryder kun de ting, man ikke får gjort. Som man jo siger.

Nu er bloggen blevet en realitet og det er meget muligt, at den kommer til at ryge til fiasko-bunds i det store “blogger-hav” med de mange gode “blogger-fisk”. Det er også meget muligt, at det ikke er det der sker. Uanset hvad bliver det spændende at se, hvor den fører mig hen og om den overhovedet fører mig nogen steder hen. Håbet er selvfølgelig, at denne blog bliver en succes. Præcis hvad succes er for min blog, har jeg ikke endegyldigt fundet ud af endnu. Skulle det nu ikke ske, at succesen rammer, så har jeg da brudt min comfortzone og haft det sjovt i mens. Allerede en lille succes dér. Det vigtigste for mig er bare, at netop du læser med. For du er jo egentlig flink nok, ikke? Så tusind tak fordi du gør det!

 

Kærligst Leah

 

<a href=”https://www.bloglovin.com/blog/19278255/?claim=c2sdpmqj3e6″>Follow my blog with Bloglovin</a>

<div id="fb-root"></div>
<script>(function(d, s, id) {
  var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];
  if (d.getElementById(id)) return;
  js = d.createElement(s); js.id = id;
  js.src = 'https://connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v3.1&appId=143114486359938&autoLogAppEvents=1';
  fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);
}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));</script>